1. Vågn op og slå på dine strenge,
syng mig en dejlig morgensang!
O kære sjæl, stat op af senge,
gør med din tak en Himmel-gang!
Gør vold oppå den stjerneborg,
og glem så længe verdens sorg!
2. Velan! jeg vil til Himlen stige,
langt fra min jordeklimp og krop,
mit borgerskab er i Guds rige,
dér stunder jeg og daglig op!
Lov, pris og tak i tusindtal
ske Gud i højen himmelsal!
3. Jeg har ej andet dig at give
end kun min blotte hjerte-tak,
al anden gerning her i live,
den er at yde alt for lak;1
men mine suk du ej forsmår
og gråden, som i øjne står.
4. Velan, jeg til mit kald mig giver
og fanger nu min gerning an;
min Gud mig end så nådig bliver,
som han i al min tid er van,
han tager hånden med mig i
og med sin Ånd står trolig bi.
5. Jeg vil dog ej på verden bygge,
om lykken end vil med mig stå,
men alt som dagen sig mon rykke,
vil jeg min sjæl alt minde på,
at glasset rinder, tiden går,
og evigheden forestår.