Jeg gik mig ud en sommerdag
Vort modersmål er dejligt

Velkommen i den grønne lund

Forfatter

N.F.S. Grundtvig, 1843

Melodi

Erik Grip, 1983

Velkommen i den grønne lund

1. Velkommen i den grønne lund,
hvor fuglene de sjunge!
det høres skal: den danske mund
til sang har og en tunge.
Vi har det godt i grunden her,
såvel som vore fædre;
vil Gud, den dag tør være nær,
vi får det end lidt bedre.

2. Kan munden vi få ret på gang
til andet end at spise,
hvert andet barn i Dannevang
forstår halvkvæden vise.
For, hvad vi fattes først og sidst
til lykke ej så ganske,
men lidt dog både her og hist,
det er det ægte danske.

3. Vi fører løver i vort skjold
af hjerter tæt omsatte,
dem førte vi fra hedenold
og ingen abekatte.
Hver fugl må synge med sit næb,
og livet, kan vi skønne,
var uden sang kun slid og slæb.
Velkommen i det grønne!

Forfatter

N.F.S. Grundtvig, 1843

Melodi

Erik Grip, 1983

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/v/velkommen-i-den-groenne-lund

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]