1. Velsignelse, al jordens tarv,
velsignelse er kristnes arv,
velsignelsen af Himlens Gud
er vinen i hans gæstebud.
2. Velsignelsen, af Gud tilsagt,
var perlen i den gamle pagt,
men kun med »sæden«1 som Guds Ord
velsignelsen slog rod i jord.
3. Velsignelsen som dug og regn
nu falder i hver himmel-egn,
Guds menighed tilbudt, tillagt,
med pagten ny, med dåbens pagt.
4. Velsignelsen i Herrens stad
gør dåben til et åndebad,
gør nadveren ved Herrens bord
til hjertets Himmerig på jord.
5. For Guds velsignelse opstig
taksigelse til Himmerig!
Velsignelsen da strømmer ned
i skybrud til Guds menighed.