1. Venner! sagde Guds engel blidt:
Hvorfor er nu I bange?
Kildevæld kun er budskab mit
til lutter frydesange;
thi han, som jorden gør sjæleglad,
er født til verden i Davids stad.
2. Jesus Kristus, den Davids søn,
vor frelser fra al fare,
født er han, ligger svøbt i løn
i krybben, tag det vare!
Fra Himlen højt kommer julebud:
Nu ære være den guders Gud!
3. »Ære være den guders Gud!
Nu daled fred til støvet,
glæden springer af svøbet ud
som blomsten og som løvet.«
Så lydt og sødt under sky det klang,
som alle stjernernes morgensang.1
4. Himmel-klarhed og englesang,
dem gav os Gud med freden;
efterskin de og efterklang
har trindt i kristenheden,
hvor ånd har mæle, og sang har væld,
hvor øjne tindrer hver julekvæld.
5. Kirke! du er vort Betlehem,
og alle små derinde,
efter som det er sagt til dem,
skal deres frelser finde
med juledags-evangelium,
i hjertekammerets krybberum!