Et barn er født i Betlehem
Af højheden oprunden er

Venner! sagde Guds engel blidt

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1846. Bearbejdet 1857., 1 Job 38,7

Melodi

Henrik Rung 1857

Venner! sagde Guds engel blidt

1. Venner! sagde Guds engel blidt:

Hvorfor er nu I bange?

Kildevæld kun er budskab mit

til lutter frydesange;

thi han, som jorden gør sjæleglad,

er født til verden i Davids stad.

2. Jesus Kristus, den Davids søn,

vor frelser fra al fare,

født er han, ligger svøbt i løn

i krybben, tag det vare!

Fra Himlen højt kommer julebud:

Nu ære være den guders Gud!

3. »Ære være den guders Gud!

Nu daled fred til støvet,

glæden springer af svøbet ud

som blomsten og som løvet.«

Så lydt og sødt under sky det klang,

som alle stjernernes morgensang.1

4. Himmel-klarhed og englesang,

dem gav os Gud med freden;

efterskin de og efterklang

har trindt i kristenheden,

hvor ånd har mæle, og sang har væld,

hvor øjne tindrer hver julekvæld.

5. Kirke! du er vort Betlehem,

og alle små derinde,

efter som det er sagt til dem,

skal deres frelser finde

med juledags-evangelium,

i hjertekammerets krybberum!

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1846. Bearbejdet 1857., 1 Job 38,7

Melodi

Henrik Rung 1857

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/105

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]