1. Vor Jesus kan ej noget herberg finde
i Betlehem, sin egen fædreby,
han lader dér i ringe svøb sig binde,
hvor ellers fæ og får går ind i ly,
en krybbe er hans første eje,
det tørre græs og strå hans første barneleje.
2. Den Herre har sig fattigdom tilegnet,
som alle gode gaver har i hånd,
og bliver slet blandt arme syndre regnet,
indtil han sønderriver Satans bånd;
nu er her liv for alle døde,
fordi Guds egen Søn på jorden lod sig føde.
3. Velsignet være Herrens store nåde,
hans store magt til evigt minde sat,
som vidste på vor jammer bod at råde
i denne underfulde nådes nat.
Velsignet mørke uden lige,
da lyset selv brød frem af søde Himmerige!
4. Så vil vi os trods alle fjender fryde,
Gud har os givet det, ham kærest var,
og lader alle nåde-strømme flyde,
hvad er der, som han os ej givet har!
Så være ham da også livet,
og hvad vi er og har, til evigt offer givet.