Hjerte, lad dig ej indbilde
Bryd frem, mit hjertes trang at lindre

Vor sjæl er dertil født og båren

Kategori

Forfatter

Christian Friedrich Richter 1698. Hans Adolph Brorson 1734.

Melodi

Bryd frem, mit hjertes trang at lindre

Vor sjæl er dertil født og båren

1. Vor sjæl er dertil født og båren

i Gud at vorde skøn og rig,

just dertil af ham selv udkåren

at vorde ham, sin skaber, lig.

Hvo kan den ære noksom prise,

som Gud har villet os bevise.

2. Her var et adelskab at finde

som englens, der Guds ansigt så;

ej mindste smitte var derinde

i sjælens væsen og attrå;

her kunne ingen mangel være,

thi Gud var sjælens lys og ære.

3. Hvo kan den liflighed beskrive,

som her den i sin Gud fornam?

O, at den lod sig fra ham rive,

sig til uhørlig last og skam!

Thi Fjenden nu dens højtidsdage

har vendt til skændsel, ve og plage.

4. Nu er den ganske jordisk blevet

og intet mere ret forstår,

ved ej, hvorhen den er fordrevet,

og vild i denne verden går;

den kan sig ej til Gud opsvinge,

men elsker det, som er så ringe.

5. O Gud, som har en frelser givet

at bedre den fortvivled stand,

væk sjælen op igen til livet,

som du og ingen anden kan,

at den igen kan visdom finde

og ikke løbe mer i blinde!

6. O store Gud, hvor skal jeg finde

den lue, hjertet ønsker sig?

O, lad dig, lad dig overvinde,

og drag mig selv igen til dig!

Thi bliver du med mig forbunden,

jeg da min sjæl igen har funden.

Kategori

Forfatter

Christian Friedrich Richter 1698. Hans Adolph Brorson 1734.

Melodi

Bryd frem, mit hjertes trang at lindre

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/507

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]