I falmende blade, du kølige vind
Er du modfalden, kære ven

Aftensukket, nattegråden

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1849. Bearbejdet 1880., 1 Matt 18,20 2 Es 52,7;Rom 10,15

Melodi

Jesus, dine dybe vunder

Aftensukket, nattegråden

1. Aftensukket, nattegråden,

sjælevåndens rådvildhed

gennem mørket ser Guds øje;

dem hans hjerte ynkes ved,

og endnu før hanen gol,

siger han: Du morgensol!

bring til mine små, som græde,

håb med lys og sang med glæde!

2. Gerne Himlens engle farer,

hvor de sendes med hans ord,

men hvor julesalmen klinger,

har og Herren bud på jord;

hvor de går fra sted til sted

i hans navn, han følger med,

og hvor han er selv til stede,

flokkes englekor med glæde.

3. Så fortvivl dog ingenlunde,

hjerte, som til ham slog lid,

i hvis navn den store hvile

er beredt til evig tid!

Ørk og enlighed til trods

Jesus være vil med os,

som Gud Fader ville være

med sin Søn, den hjertenskære.

4. Bi da, sjæl, kun til i morgen!

Bi på ham, som skuffer ej!

Før endnu din sorg du vidste,

til dig var hans trøst på vej.

Han har sagt: Hvor med min tro

i mit navn forsamles to,

ikkun to af mine kære,

midt iblandt dem jeg skal være.1

5. Jesus, ja, du følger dine.

Dine bud og dine ord

altid midt i verdens ørken

dejlige er deres spor;2

de hos mig så mangen gang

banked på med englesang;

kommer nat engang med døden,

kommer du med morgenrøden.

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1849. Bearbejdet 1880., 1 Matt 18,20 2 Es 52,7;Rom 10,15

Melodi

Jesus, dine dybe vunder

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/654

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]