1. Almindelig er Kristi kirke,
et bedehus for alle folk,
og kun i den vil Ånden virke
som kærligheds og sandheds tolk;
i tidens løb så lidt den skifter
sin tro og dåb som Gud og stifter,
forjættelser så lidt som Ånd.
2. O, mærker det, medkristne kære,
som har tilfælles tro og dåb
og Herren til Gud Faders ære
med herlighedens store håb;
o, lader synke brat og falde
de skillerum og skanser alle,
som gør splidagtigt Herrens hus!
3. Og mærk det, hver en folkestamme,
som knæle vil i Jesu navn:
var moderskødet ej det samme,
ej heller så var Faders favn;
og havde kirken grundvold skiftet,
ej sandheds Gud den havde stiftet,
thi evig fast står sandheds ord.