På Gud alene
Min Gud befaler jeg min vej

Befal du dine veje

Kategori

Forfatter

Jeg ved, på hvem jeg bygger, Sl 37,5, Paul Gerhardt 1653. St. J. Stenersen 1826. W.A. Wexels 1840.

Melodi

Hans Leo Hassler 1601

Befal du dine veje

1. Befal du dine veje

og al din hjertesorg

til hans trofaste pleje,

som bor i Himlens borg!

Han, som kan stormen binde,

hvem bølgen lyde må,

han kan og vejen finde,

hvorpå din fod kan gå.

2. På Herren må du agte,

hvis det dig vel skal gå;

hans gerning du betragte,

hvis din skal vel bestå!

Ved sorg og selvskabt plage

du intet retter ud,

thi intet kan du tage,

alt kan du få af Gud.

3. Din trofasthed og nåde,

o Fader, bedst forstår,

hvad skade kan og både

de dødeliges kår,

og hvad du har for øje,

det sker, o stærke Gud,

og alting sig må føje

dit råd at føre ud.

4. Vej har du alle steder,

dig midler fattes ej;

kun nåde du udspreder,

kun lys er al din vej;

din gerning kan ej hvile,

ej standses kan dit fjed,

når du til os vil ile

med hjælp og bistand ned.

5. Om alle Helved-magter

end trodse og modstå,

det du for intet agter,

vil ej tilbage gå.

Hvem kan mod dig vel stande,

som slynger lynets pil?

Hvem vover at forbande,

når du velsigne vil?

6. Så kast da al din smerte

på Herrens stærke magt,

og håb, o, håb, mit hjerte,

vær trøstig, uforsagt!

Du er dog ej den herre,

som alting råde bør;

Gud monne sceptret bære,

og alting vel han gør.

Kategori

Forfatter

Jeg ved, på hvem jeg bygger, Sl 37,5, Paul Gerhardt 1653. St. J. Stenersen 1826. W.A. Wexels 1840.

Melodi

Hans Leo Hassler 1601

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/36

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]