1. På Gud alene
jeg haver sat min lid,
hans ord det rene
er hjælp i rette tid;
mit liv, min ære,
mit sind, min ganske sjæl
og alt, hvad mere
du undte mig så vel,
befalet være
dig, Gud Immanuel!
2. Und mig at tjene
dig, kære Herre Gud,
i troen rene
på dine ord og bud!
Når mig forsager
al verden, er mig vred,
og sygdom plager,
da giv tålmodighed,
vær min ledsager
fra verdens usselhed.
3. Du kan mig trøste
udi min store nød;
du mig forløste
alt med din hårde død;
jeg kan fornemme
i Himmerig god trøst
og da forglemme
den store ve og brøst,
min usle stemme
får klang som englerøst.
4. O Jesus fromme,
min allerstørste ro,
und mig at komme,
hvor dine venner bo!
Løs du min våde,
og før mig med dig hjem,
hjælp med din nåde,
at jeg kan komme frem
til dit det gode,
det ny Jerusalem!
5. Der skal jeg være
hos dig til evig tid,
i fryd og ære
hos alle helgen blid.
Når jeg skal ende
mit liv i denne dal,
lad mig dig kende,
da venlig til mig tal:
»Kom med, min kære,
til Himmeriges sal!«