Op! thi dagen nu frembryder
Stat op i gry, min Gud, stat op

Blomstre som en rosengård

Kategori

Forfatter

Es 35,1-6, N.F.S. Grundtvig 1837., 1 Immanuel 2 en, der stammer

Melodi

J.P.E. Hartmann 1861

Blomstre som en rosengård

1. “Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange!
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.

2. Ryste mer ej noget knæ,

ingens hænder synke,

skyde hvert udgået træ,

glatte sig hver rynke,

rejse sig det faldne mod,

rinde let uroligt blod,

frygt og sorg forsvinde!

3. Herren kommer, Gud med os!1

Troen på ham bier.

Byde vil han Fjenden trods

som sit folks befrier.

Alt betales på ét bræt:

Fjenden sker sin fulde ret,

folket dobbelt nåde.

4. Skæres for den sorte stær
skal da øjne mange,
døve øren fjern og nær
høre frydesange!
Som en hind da springer halt,
stammer,2 som for målløs gjaldt,
løfter klart sin stemme.”

5. Så i Herrens helligdom

grant Esajas spå’de,

tiden randt, og dagen kom

med Guds lys og nåde,

med den Guds og Davids søn,

som gør end, i lys og løn,

Paradis af ørke.

6. Ære med vor høje drot,

med hans Ånd tillige!

Sammen de gør alting godt

i vort Himmerige;

døve, selv på gravens bred,

øren får at høre med,

stummes læber sjunge.

7. Højt bebude gyldenår
glade nytårssange:
“Blomstre som en rosengård
skal de øde vange.
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans
Sarons yndigheder.”

Kategori

Forfatter

Es 35,1-6, N.F.S. Grundtvig 1837., 1 Immanuel 2 en, der stammer

Melodi

J.P.E. Hartmann 1861

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/78

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]