På Jesu død og blodig sår
Blomstre som en rosengård

Op! thi dagen nu frembryder

Kategori

Forfatter

Thomas Laub 1917, Johann Anastasius Freylinghausen 1714. Hans Adolph Brorson 1733. Bearbejdet 1885., 1 Hebr 8,5-6; 10,1-4

Melodi

Niels W. Gade 1852

Op! thi dagen nu frembryder

1. Op! thi dagen nu frembryder,

som den ganske verden fryder;

op! thi nådens gyldne år

frem med lys og glæde går,

som de gamle før så såre

ventede med længselståre.

Halleluja, halleluja!

2. Han, som mange majestæter,

fromme fædre og profeter

har tilforne villet se,

og det dog ej kunne ske,

han til os så kærlig kommer,

o, en yndig nådes-sommer!

Halleluja, halleluja!

3. Han, som Abraham var lovet,

menighedens liv og hoved,

Jakobs krone, sol og lyst,

alle folkes fryd og trøst,

han drog ind hos os omsider,

sagtelig til Zion rider.

Halleluja, halleluja!

4. Nu må skyggen bort sig vende1

og det billedværk få ende.

Hvad skal offerdyrets blod?

Jesus gav os evig bod.

Hvad har pagtens ark at sige?

Her er nådens rette rige.

Halleluja, halleluja!

5. Mose rige nu ophører,

Kristi friheds Ånd os fører,

borte er den trældoms frygt;

hvo Guds nåde ret har søgt,

kan sig i vor frelser fryde

børnefriheds stand at nyde.

Halleluja, halleluja!

6. Nu er forhæng sønderrevet,

og en indgang åbnet blevet

i Guds helligdom at gå,

for ham uden frygt at stå;

han, som verdens lys er blevet,

nattens mørkhed har fordrevet.

Halleluja, halleluja!

7. Derfor, Zion, op at sjunge

og velsigne denne konge,

giv ham mund og hjerte til!

Du er brud, med dig han vil

riget dele; lad dig føre

ham til offer, lad dig høre:

Halleluja, halleluja!

Kategori

Forfatter

Thomas Laub 1917, Johann Anastasius Freylinghausen 1714. Hans Adolph Brorson 1733. Bearbejdet 1885., 1 Hebr 8,5-6; 10,1-4

Melodi

Niels W. Gade 1852

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/76

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]