Nu sol i øst oprinder mild
Jeg vil din pris udsjunge

Den mørke nat forgangen er

Kategori

Forfatter

Gud Fader og Søn og Helligånd, Hans Christensen Sthen 1589. Bearbejdet 1857., 1 muntert 2 elendighed

Melodi

August Winding 1874

Den mørke nat forgangen er

1. Den mørke nat forgangen er,

og dagen oprinder så vide,

nu skinner sol over mark og kær,

de fugle de sjunge så blide.1

Gud give os lykke og gode råd,

sin nådes lys os tilsende!

2. Gud være lovet i evighed,

han denne nat tog os vare!

Han lyse på os sin hellige fred

og fri os af alskens fare!

Gud give os lykke og gode råd,

sin nådes lys os tilsende!

3. Om påskemorgen, den signede dag,
vor Herre stod op af døde,
det var os alle et godt behag,
han frelste os dermed af møde!2
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

4. Ræk os, o Jesus, din frelserhånd

i dag og i alle stunde,

udløs os alle af mørkets bånd,

at ret vi dig tjene kunne!

Gud give os lykke og gode råd,

sin nådes lys os tilsende!

5. Da, hver gang dagen forgangen er,

og natten til os fremskrider,

vi dig vil prise, o Herre kær,

af hjertet til alle tider!

Gud give os lykke og gode råd,

sin nådes lys os tilsende!

Kategori

Forfatter

Gud Fader og Søn og Helligånd, Hans Christensen Sthen 1589. Bearbejdet 1857., 1 muntert 2 elendighed

Melodi

August Winding 1874

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/736

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]