Nu sol i øst oprinder mild

1. Nu sol i øst oprinder mild;

min sjæl, til Gud dig skynd,

bed, han i dag dig frelse vil

fra skade, skam og synd!

2. Vor tunge stå han nådig bi,

den fly fra løgn og tvist;

vort øje frelse han og fri

fra Fjendens argelist.

3. Han rense ud vort hjerte godt

i hver en lønlig vrå,

at kødets lyst i stort og småt

ej magt skal med os få.

4. Så vi, når dagen svinder hen

for nattens skygge bred,

må synge glad Guds pris igen

og tage mod hans fred.