Herlighedens Gud
Den vej, du gik i kors og trang

Den snævre vej er bred nok til Guds rige

Kategori

Forfatter

Christian Friedrich Richter 1704. Hans Adolph Brorson 1734., 1 Joh 3,6 2 Matt 11,30

Melodi

Freylinghausen 1704

Den snævre vej er bred nok til Guds rige

1. Den snævre vej er bred nok til Guds rige,

når man går sagte, lige, stille fort,

at hvert et trin forsigtig bliver gjort;

når man har lært hen op at stige,

så er den vej og bred nok til Guds rige.

2. Vor Herres vej er fuld af lifligheder,

når man den har i troen rigtig kendt,

så hjertet er til vejen trøstig vendt;

når man sig dertil ret bereder,

så er vor vej og fuld af lifligheder.

3. Dog må du ånd af Ånd ved ordet fødes,1

så kan du gå den snævre livets gang,

men ellers er din vej forgæves trang;

dit falske sind det først må dødes,

du må først ånd af Ånd ved ordet fødes.

4. Den Ånd, som Kristus drev, hans kristne driver,

den samme Ånd har altid samme skik,

de får at gå den samme vej, han gik;

vel den, som det i hjertet skriver:

Den Ånd, som Kristus drev, hans kristne driver.

5. Det lette åg kan ej for hårdt besvære,2

det onde sind kun derved trykkes ned,

det tvinger kun din egenkærlighed;

når man forstår det ret at bære,

det lette åg kan ej for hårdt besvære.

6. Hjælp, Jesus, dig at følge alle vegne!

Du ser, jeg går endnu så skrøbelig;

o, drag mig, at jeg frisk kan følge dig,

så skal hver frygt og sorg hensegne.

Hjælp, Jesus, dig at følge alle vegne!

Kategori

Forfatter

Christian Friedrich Richter 1704. Hans Adolph Brorson 1734., 1 Joh 3,6 2 Matt 11,30

Melodi

Freylinghausen 1704

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/602

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]