1. Den vej, du gik i kors og trang,
i bøn og strid og møje,
min Jesus, livets snævre gang
lad mig den kende nøje!
Uagtet kød og blod
vil sætte sig imod,
jeg dog frimodig haster frem
og stræber kun til Himlen hjem.
2. Dit lys bestråle korsets dal
og altid for mig brænde,
at jeg fra de udvalgtes tal
mig aldrig lader vende,
dig følger op og ned
med sådan munterhed,
at du min vandring ynde må,
og jeg din Himmel snart kan nå!
3. Hvor vil jeg glædes da engang,
når jeg dig tro er blevet,
at ingen møje, spot og trang
mig har tilbage drevet,
at jeg dit ord og røst
har ene fulgt med lyst,
at du har hjulpet mig på jord
at træde kun i dine spor!
4. Velan, jeg vover det derpå!
Din tornesti jeg ynder,
jeg ved, hvad ende det skal få,
som mig dit ord forkynder,
at trængsel, spe og spot
er vej til ærens slot;
o, hvor er han i sandhed klog,
som favner Jesu søde åg!