1. Den tro, som Jesus favner
og hjertet rense kan,
den tro, hvorved man havner
i Himlens frydeland,
den tro er stærk og må
al verden undertræde,
i sorrig og i glæde
sin prøve kunne stå.
2. Var det en tro, med munden
at sige kun: Jeg tror!
når hjertet ej i grunden
er renset ved Guds ord,
da var der fromme nok
og troende i tiden,
da var den ej så liden,
den rette troens flok.
3. Den sande tro i striden
er mangen gang vel svag
og synes undertiden
at have tabt sit slag.
Dog: er den sande tro
så sandt i hjertet inde,
så kan den overvinde,
før får den ingen ro.
4. Velan, I svage hjerter!
Så fatter nu kun mod,
og lad det koste smerter,
ja ære, liv og blod!
O, holder eder tæt
til Jesu blod og vunder,
så ligger Satan under
med al sin magt og ret.
5. O Jesus! hjertemilde
og yndigste Guds Lam!
O, tænk dog, hvad det ville
mig være for en skam,
om jeg mod dig – som mig
med blodig kamp har vundet –
så troløs blev befundet
at kunne miste dig.
6. Nej, nej, min lyst og ære,
du er mig alt for sød,
nej, din jeg vist vil være,
det gælde liv og død!
Lad komme, hvad der vil,
jeg vil det alt bestride
og intet andet vide
end høre Jesus til!