Den tro, som Jesus favner
Jesus, dødens overvinder

Vor tro den er et lys

Kategori

Forfatter

Nu takker alle Gud, J.J. Breithaupt 1705. Hans Adolph Brorson 1735. Bearbejdet 1951.

Melodi

Min Jesus er for mig

Vor tro den er et lys

1. Vor tro den er et lys

i hjertet dybt forborgen,

som bryder dejlig frem

ret som den klare morgen,

gør sjælen som en dag,

ja, dejlig, lys og rig,

ny, ret forandret og

i sindet Jesus lig.

2. Den tvivler ej at få,

hvad Gud i ordet lover,

og derfor frisk sig ind

i kors og modgang vover;

thi troen føder håb;

af det, den har og ser,

er den forsikret om

at finde altid mer.

3. Af håb er kærlighed,

thi når man ret besinder,

hvor god en Gud vi har,

ja, evig har og finder,

så bryder dette ud

i hjertens kærlighed,

endog mod den, som er

os bitter, gram og vred.

4. Guds fjender vare vi,

dog ville han os skænke

sin egen kære Søn.

Hvor få, som det betænke!

Hvor denne kærlighed

i hjertet bliver tændt,

på øjeblikket er

alt had og nid forbrændt.

5. Hvad Gud os gør, det bør

vi gøre mod vor næste;

når nogen gør os ondt,

da søge deres bedste

og bøde andres trods,

forfølgelse og spot

med forbøn, gode ord,

og altid gøre godt.

6. Når Gud ved meget kors

os ret på prøve sætter,

tro gør tålmodighed,

som alt det tunge letter,

den dæmper kødets knur

og tager bønnen fat

og ved, at al vor nød

Gud vej og mål har sat.

7. O, lad mig, Jesus, mig

i troen daglig øve,

så skal mig ingenting

et helligt liv berøve.

Hvor lyset er, der må

jo glansen ytre sig;

o, lær mig, at jeg ret

og altid følger dig!

Kategori

Forfatter

Nu takker alle Gud, J.J. Breithaupt 1705. Hans Adolph Brorson 1735. Bearbejdet 1951.

Melodi

Min Jesus er for mig

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/579

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]