Hvor kan jeg noksom skønne på
Op dog, Zion! ser du ej

Der er en vej, som verden ikke kender

Kategori

Forfatter

Thomas Laub 1913, N.F.S. Grundtvig 1856-60.

Melodi

Christian Barnekow 1878

Der er en vej, som verden ikke kender

1. Der er en vej,

som verden ikke kender:

Den »livets vej«,

som ej er gjort med hænder,

en løngangssti

hver sten forbi

til livets land med glædens kilder.

2. Sig åbne må

de tykke, mørke skove,

os bære må

den skøre, falske vove;

det høje fjeld,

det skumle Hel

kan livets vej for os ej spærre.

3. Just for de små

er løngangsstien lavet

til trygt at gå

i ørken og på havet,

på troens grund

i allen stund,

ved midnatstid som midt om dagen.

4. Den vej på jord

til Himlens høje sale

sig sælsomt snor

igennem skyggedale;

som solsprængt sky

af dagen ny

på Herrens vej er hver en skygge.

5. Vel tornestrø’t

er stien somme steder,

men rosenbødt,

som sorgen er med glæder;

af Jesu røst

opvokser trøst,

med rosen læges tornestikket.

6. Den vej på jord

til livets land og lykke

er Jesu ord

med stråleglimt i skygge;

de strækker sig

til Himmerig,

hvor de kom fra, hvor de har hjemme.

7. Med Jesu Ånd,

Guds menigheds af nåde,

vi hånd i hånd

på kærlig børnemåde

går trøstig frem

til glædens hjem,

til Fader-huset i det høje.

8. Alt som vi gå,

vi dog af Gud oplæres

til at forstå,

vi hæves og vi bæres

i ledebånd

af livets Ånd

og af vor Faders engleskare.

Kategori

Forfatter

Thomas Laub 1913, N.F.S. Grundtvig 1856-60.

Melodi

Christian Barnekow 1878

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/379

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]