I, Herrens udvalgte, som hellighed øve
Der er en vej, som verden ikke kender

Hvor kan jeg noksom skønne på

Kategori

Forfatter

1 Thess 5,12-23, Thomas Kingo 1699. Bearbejdet 1854.

Melodi

Hvad kan os komme til for nød

Hvor kan jeg noksom skønne på

1. Hvor kan jeg noksom skønne på

og værdelig begrunde,

at verden, som i synden lå,

Gud ville dog forunde

sit saligheds og livsens ord,

ja dåben og sit nadverbord,

hvorved den hjælpes kunne!

2. Og at vi kan hans nåde tro,

han lærere os sender,

hans ord og sakramenter to

de har i mund og hænder,

og med formaning til enhver

de deler ud, hvad Herrens er;

gid vi den nåde kender!

3. Den, som i sind nedslagen er,

Guds trøst vi bør tilsige,

og hjælpe op med stort begær

den faldne, skrøbelige,

og ondt med ondt ej lønne så,

at vi fra kærligheden gå

og miste så Guds rige.

4. Gid Jesu glæde i os bo,

og bønnens Ånd os røre,

at vi vor Gud med fred og ro

taksigelse kan gøre

og aldrig stå hans Ånd imod,

men tro hans ord, af hjerte-rod

det elske, ære, høre!

5. Giv os, o Gud, din Helligånd,

hvorved vi ret kan prøve

hver lærdom og med sund forstand

os i den sandhed øve

og sky al ondskabs skam og skin,

at ikke med et urent sind

Guds Ånd vi skal bedrøve!

6. Men fredens Gud i kærlighed

os så tilsammen binde,

at i hans kraft vi blive ved

et helligt navn at vinde,

så sjæl og ånd og legem må

på Kristi dag fuldkomne stå,

Guds salighed at finde!

Kategori

Forfatter

1 Thess 5,12-23, Thomas Kingo 1699. Bearbejdet 1854.

Melodi

Hvad kan os komme til for nød

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/378

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]