Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
/:nær salten østerstrand;/
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
/:og det er Frejas sal.:/
Dér sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
/:udhvilede fra strid;/
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
/:bag højens bautasten.:/
Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
/:og løvet står så grønt;/
og ædle kvinder, skønne mø’r
og mænd og raske svende
/:bebo de danskes øer.:/
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
/:som virker, hvad han kan!:/
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
/:sin top i bølgen blå.:/