Der er så travlt i skoven
for neden og for oven,
ti nu skal solens bryllup stå,
og bruden har alt kransen på;
kom ud, kom ud,
ti bøgen er så køn en brud!
Og vielsen og talen
besørger nattergalen,
og alle de violer blå
er hendes brudepiger små.
Den sorte snegl på sokker
han møder nok som klokker,
men gøgen han er organist
og spiller med fra først til sidst.
Og fuglekoret sjunger,
så højt i hal det runger;
da suser der en aftenvind,
og solen kysser brudens kind,
kom ud, kom ud,
ti bøgen er så køn som brud!