Den vej, du gik i kors og trang
Hvo vil med til Himmerige

Det koster mer, end man fra først betænker

Kategori

Forfatter

Johann Jacob Rambach 1729. Hans Adolph Brorson 1735.

Melodi

Peter Sohr 1668

Det koster mer, end man fra først betænker

1. Det koster mer, end man fra først betænker,

at være tro i det, som Gud os skænker,

i kærlighedens første kraft at stå,

til man os ser fra kampens plads at gå.

2. Hvor ofte må man sig for Himlen skamme,

når man ej mer kan se den første flamme

og overtydes grant ved Åndens tugt,

at meget af den første brand er slukt.

3. Så går det, når man fra sin vagt vil træde

og vender sind og hu til verdens glæde,

da bliver snart forfalsket mer og mer

det rene sind, hvorefter Jesus ser.

4. Snart lunkenhed sig søger ind at snige,

den trætte fod vil ud af vejen vige,

den synes hård, en anden vej man sig

da vælger til at vandre magelig.

5. O Jesus, du som stedse tro er blevet,

hvem kærlighed til død og grav har drevet,

giv mig den kraft, at jeg til gravens muld

må være dig af hjertet tro og huld!

6. Når jeg er svag, og mig så meget hindrer,

så lad mig se, hvor kronen hisset tindrer,

som mig engang din egen hånd skal fly!

Så får jeg kraft og mod og lyst på ny.

Kategori

Forfatter

Johann Jacob Rambach 1729. Hans Adolph Brorson 1735.

Melodi

Peter Sohr 1668

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/604

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]