1. Det lyser koldt i februar
jeg går og trodser frosten
med støvlefór og længsel
efter nyheder i posten
min nabo synes han er sløj
– det er han måske osse
man tærer meget på sig selv
når man skal vintertrodse
2. Hvor er det dog en tabersag
at vintren aldrig vender
vi trænger til lidt mere dag
med lys i begge ender
for skønt man måske flotter sig
og trækker op i huen
er solen stadig koldere
end der er varmt i stuen
3. Jeg tager forskudsmod til mig
og trasker hen ad gaden
hvor sneen endnu slænger sig
som sørgebind i staden
og alle dem jeg hilser på
bag jakkeuld og sjaler
har også fået mer end nok
af deres vinterkvaler
4. Så er der pludslig en der vist
har hørt den første lærke
og når vi mærker efter
kan vi alle sammen mærke
en utvetydig forårssol
en krokusagtig duften
– og er det ikke også blevet
mildere i luften?
5. Jeg stryger hjem og hilser på
min nabo som har blundet
og siger han skal komme ud
og se hvem der har vundet!
Så står vi i den spæde sol
med spinkle karrierer
og deler alt det lyse mod
en forårsdag forærer