Februar
Kom, maj, du søde, milde

Det lyser koldt i februar

Forfatter

Melodi

Melodien er komponeret af Erling Lindgren (født 1951), som er komponisten bag en lang række folkelige og kirkelige sange. Tekstens ”halfdanske” skildring af en byvandring på en vinterhverdag reflekteres fint i den viseagtige melodi. Dens fire firtakters-perioder betjener sig af samme roligt gående rytme. Melodisk er de to første perioder næsten ens, men den anden af dem afsluttes i et højere toneleje end den første og dermed indvarsler melodiens toptone C, der indtræffer ved begyndelsen af den tredje periode. De altererede akkorder (akkorder, hvor en af tonerne er hævet eller sænket en halv tone i forhold til akkordens normale opbygning) i takt 9, 11 og 13 føjer et fint harmonisk krydderi til sangen.

Det lyser koldt i februar

1. Det lyser koldt i februar
jeg går og trodser frosten
med støvlefór og længsel
efter nyheder i posten
min nabo synes han er sløj
– det er han måske osse
man tærer meget på sig selv
når man skal vintertrodse

2. Hvor er det dog en tabersag
at vintren aldrig vender
vi trænger til lidt mere dag
med lys i begge ender
for skønt man måske flotter sig
og trækker op i huen
er solen stadig koldere
end der er varmt i stuen

3. Jeg tager forskudsmod til mig
og trasker hen ad gaden
hvor sneen endnu slænger sig
som sørgebind i staden
og alle dem jeg hilser på
bag jakkeuld og sjaler
har også fået mer end nok
af deres vinterkvaler

4. Så er der pludslig en der vist
har hørt den første lærke
og når vi mærker efter
kan vi alle sammen mærke
en utvetydig forårssol
en krokusagtig duften
– og er det ikke også blevet
mildere i luften?

5. Jeg stryger hjem og hilser på
min nabo som har blundet
og siger han skal komme ud
og se hvem der har vundet!
Så står vi i den spæde sol
med spinkle karrierer
og deler alt det lyse mod
en forårsdag forærer

Forfatter

Melodi

Melodien er komponeret af Erling Lindgren (født 1951), som er komponisten bag en lang række folkelige og kirkelige sange. Tekstens ”halfdanske” skildring af en byvandring på en vinterhverdag reflekteres fint i den viseagtige melodi. Dens fire firtakters-perioder betjener sig af samme roligt gående rytme. Melodisk er de to første perioder næsten ens, men den anden af dem afsluttes i et højere toneleje end den første og dermed indvarsler melodiens toptone C, der indtræffer ved begyndelsen af den tredje periode. De altererede akkorder (akkorder, hvor en af tonerne er hævet eller sænket en halv tone i forhold til akkordens normale opbygning) i takt 9, 11 og 13 føjer et fint harmonisk krydderi til sangen.

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/det-lyser-koldt-i-februar

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]