1. Gud Herren er min hyrde god,
min vægter og min nærer,
thi falder alting mig til fod,
alt godt han mig beskærer:
Min sjæl skal ikke lide nød,
og jeg ej mangle dagligt brød.
Vel mig for sådan Herre!
2. Som hyrden driver sine får
i engene de grønne
og fører dem til klare åer
og til vandstrømme skønne,
så gør min hyrde, Jesus Krist,
han føder sjæl og legem vist,
hver får sin mad og drikke.
3. Om jeg får lyst til verdslig ting,
min sjæl skal han omvende
og føre mig derfra omkring,
selv tage mig ved hænde
og lede mig alt ondt forbi
på retvishedens trange sti
for sit navns skyld og ære.
4. Hvad skulle jeg da frygte for,
når du har mig ved hånden
og leder mig ad dine spor
ved ordet og ved Ånden?
Trods modgang og al verdens nød,
trods Helvede og evig død,
din kæp og stav mig trøster.
5. Du er min vært, jeg er din gæst,
din dug du for mig breder,
bespiser mig med føden bedst,
min uven derved græder.
Du sparer ingen salve god,
den flyder fra min top til fod,
mit bæger flyder over.
6. Så skal jeg nyde mangeled
din godhed her i live,
så stor skal din barmhjertighed
hos mig for altid blive:
Derefter skal jeg eviglig
bo i dit hus og Himmerig,
ej ende får de dage.