1. Hvad kan os komme til for nød,
når Herren er vor hyrde,
bespiser os med Himmel-brød
og letter al vor byrde!
Vor sjæl og vederkvæger han
og læsker den med livets vand,
med Helligåndens nåde.
2. Ja, gode Gud, din Helligånd
for os med suk fremtræder1
og holder over os sin hånd
i sorger og i glæder;
derfor vi har så frit et mod,
om end for øje døden stod,
thi du er med os, Herre.
3. Al kødets gang er tung til sidst
i dødens skyggedale,
din hyrdekæp og stav for vist
dog skal vor sjæl husvale,
thi med din stav er og din hånd,
din mund, dit lys, din gode Ånd,
som leder på det jævne.
4. Du dækket har for os et bord,
som os må vel behage,
thi dér, i troen på dit ord,
din kærlighed vi smage.
Da tier hver en fjendes røst,
da hviler vi ved Herrens bryst,
da kan vi døden tåle.
5. Du sender os i sorg og nød
den salve, som os kvæger,
din Ånd har trøst mod synd og død,
vort banesår du læger;
du salver ej til dødens dal,
men kongelig til Himlens sal
med glædens oliestrømme.
6. Så Gud og Frelser, mild og blid
du holder os i live;
fra nu og indtil evig tid
vi i dit samfund blive,
her i din kirkes lys og fred,
og efter dødens bitterhed
i Himmerig med ære.