1. Guds riges evangelium
er sødt som honningkage;
når det kun får i hjertet rum,
at man det ret kan smage,
da er det sjælens honningmad,
gør hjertet let og mæt og glad
og smukt i Jesu øjne.
2. Det søde ord er kommet af
Guds egen mund og hjerte,
det er et kys, som Gud os gav
mod al vor nød og smerte,
det er Guds eget hjertes kraft,
som bliver til en honningsaft
mod syndens byld og plage.
3. Er du i synden hårdt bespændt,
som du har her bedrevet,
her er en skrift fra Himlen sendt,
kom, læs, hvad der står skrevet:
Så sandt Gud lever, vil han ej
til dine sukke sige nej,
men kærlig mod dig tage.
4. Tag dette ord kun i din mund,
og læg det på din smerte,
suk kun til Gud af hjertens grund,
så rører du hans hjerte;
gak lige til i Jesu navn,
hen ind i nådens søde favn,
Gud under dig det gerne.
5. Kom, sæt dig som en flittig bi
i ordets blomster-enge,
søg selv, hvad kraft der er udi,
bliv ved at suge længe,
så får du honning vist og sandt,
det blod, af Jesu vunder randt,
du kan i ordet finde.
6. Du tænker, var du selv kun god,
da ville du ej tvi’le,
men føler du i hjertets rod
de onde lysters pile,
da er dit hjerte snart forsagt,
fordi du selv har ingen magt
til synden bort at drive.
7. Men var din synd end nok så stor,
den har dog lidt at sige
mod kraften i Guds sande ord
og nådens stærke rige;
enhver, som tror, skal nåde få,
det være, hvo det være må
i alle verdens lande.