De helliges samfund - Ordet

1. Klokken slår, tiden går, troen på ordet sin prøve står; er det faldet i hjertemuld, overstår det vel vinterkuld, bærer sin evigheds-frugt. 2. Klokken slår, […]

1. Dybe, stille, stærke, milde Guddoms-ord fra Himmel-havn, blidt de kalde hjerter alle i den gode hyrdes navn, vidne om, hvad os er givet: Jesus er […]

1. Min mund og mit hjerte de gjorde en pagt, i fryd og i smerte af al deres magt hinanden at følge og aldrig fordølge, hvad […]

1. Trods længselens smerte, sig ej i dit hjerte: Hvem farer i afgrunden ned, min frelser, den søde, mig op fra de døde at hente til […]

1. Ak Gud, fra Himlen se herned, dig over os forbarme! Så få af dig at sige véd, i trængsel er vi arme. Dit ord man […]

1. Guds ord blev aldrig bundet, end ikke i den nat, da mørket havde vundet sin største sejr og skat, da Judas hjalp vor fjende vor […]

1. Fra Himmelen hid til os ned skal alt vort gode komme, vi selv slet intet kan og véd at gøre os til fromme; på Herren […]

1. Dit ord, o Gud, som duggen kvæger den svage sjæl med kraft og fred! O, lad i hvert et hjertebæger din Himmels balsam dryppe ned! […]

1. Himlene, Herre, fortælle din ære, Mesteren prises af hvælvingen blå, solen og månen og stjernernes hære vise os, hvad dine hænder formå. 2. Men i […]

1. Guds riges evangelium er sødt som honningkage; når det kun får i hjertet rum, at man det ret kan smage, da er det sjælens honningmad, […]

1. Gud, lad dit ord i nåde lykkes og vokse både dag og nat, men kvæles og med rod oprykkes hver plantning, du ej selv har […]

1. Herrens røst var over vandet, Herrens røst med ånd og liv, Herrens røst og intet andet var det store Skaber-bliv; deraf skinner sol og måne, […]

1. Udrundne er de gamle dage som floder i det store hav, og hvor sig hviler nu den svage, dér fandt den stærke og sin grav; […]

1. Jesus, se til os i nåde, Herre ved Guds højre hånd! Løs dog snart den store gåde, at dit ord er liv og ånd! Hos […]

1. Op, alle folk på denne jord, Guds kærlighed at kende, som råbes ud ved livets ord til hele verdens ende, at alle arme syndre må […]

1. Guds ord det er vort arvegods, det skal vort afkoms være; Gud, giv os i vor grav den ros, vi holdt det højt i ære! […]