Min frelser mig af døden drog
Fred i Jesu død vi skulle

Guds Søn har gjort mig fri

Kategori

Forfatter

Hans Adolph Brorson (1765)., 1 Hærskarers Herre

Melodi

Norsk folkemelodi 19 årh.

Guds Søn har gjort mig fri

1. Guds Søn har gjort mig fri

fra Satans tyranni,

fra syndestand,

fra lovens band,

fra dødens skræk og Helved-brand.

Min Jesus lagde sig

imellem Gud og mig,

sig undergav

min syndestraf,

til marter, død og grav.

Det var den kærlighed til mig,

som er så ubegribelig,

så god

imod

en ond fra top til rod:

Der ingenting var til behag

undtagen den forbudne smag,

med mund og hånd,

ja sjæl og ånd

i Fjendens lænkebånd.

2. Nu er jeg Gud i vold

trods Slangen tusindfold!

Lad ham kun stå

og se mig gå

med friheds purpurklædning på!

Hvor gør det godt i bryst

at følge Jesu røst

på sandheds sti,

alt ondt forbi,

til Himlens sorgenfri!

Lad verden sig ej bilde ind

endnu engang at få mig blind.

Nej, nej,

den vej

til Helved går jeg ej.

Nej, jeg er købt for dyre til

at prøve syndens lykkespil;

jeg blæser ad

den lokkemad

og ser til Himlen glad.

3. Mit hjerte i mig ler,

når jeg min grav besér;

ej blomsterdal,

ej fyrstesal

så tryg en seng mig vise skal.

Min død er færgemand

til livets faste land,

Gud Sebaot1

hans eget slot.

Ja, dér er evig godt.

Er vinden her end tit imod

at spæge lidt det kåde blod,

al kur

er sur

for menneskets natur;

den gør dog let, som rå og hind,

det derudi forsøgte sind,

ja, korsets hegn

er just vort tegn

til friheds rette egn.

Kategori

Forfatter

Hans Adolph Brorson (1765)., 1 Hærskarers Herre

Melodi

Norsk folkemelodi 19 årh.

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/514

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]