Guds Søn har gjort mig fri
Klynke og klage

Fred i Jesu død vi skulle

Kategori

Forfatter

Hans Adolph Brorson (1765).

Melodi

Dybe, stille, stærke, milde

Fred i Jesu død vi skulle

1. Fred i Jesu død vi skulle,

kunne, burde alle få.

Hvert et sår er her til fulde

pant, bevis og segl derpå.

Alle råber og forkynder:

Her er fred, beklemte synder!

2. Kom kun du, som sukker under

Lovens trussel mat og træt!

Kan du ej af Jesu vunder

fatte deres mening ret?

Sandelig han bar din smerte;

så er du jo fri, mit hjerte.

3. Nu farvel med alle dine
tordenstråler, Sinaï!
Sandelig han bar min pine,
dermed er min straf forbi.
Hver en dråbe blod, der flyder,
mig med nåde overgyder.

4. Jesus! hold kun sjælen hjemme

i din smertes søde ro;

lad din åbne side gemme

al min længsel, håb og tro!

Så skal du i Paradiset

af mig evig vorde priset.

Kategori

Forfatter

Hans Adolph Brorson (1765).

Melodi

Dybe, stille, stærke, milde

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/515

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]