1. Helgen her og helgen hisset
er i samme menighed,
derom haver os forvisset
han, som alle dybder ved.
2. Helgensamfund af Guds nåde
er vi i hans kærlighed,
her og hist er Sønnens gåde
steget op og dalet ned.
3. Sammen bor vi i Guds-haven,
skilt kun ved det lille bælt;
til at flyve over graven
vinge låner os vor helt.
4. Hæren, som vor høvding danner
talrig af det samme blod,
stammevis med korsets banner
sætter over Jordans flod.1
5. Alt utallige bebygge
ønskelandets palmestad,
vi end går i Basans skygge,
Herrens folk i Gilead.
6. Næste gang vor flok dog følger,
Josva brat os kalder ad,
hvor sig åbner Jordans bølger,
banet ser vi Arke-vad.
7. Til vi samles efterhånden
ret i livets kildevang,
mødes her og hist i ånden
daglig vi med Moses sang!2