Hvor er lammet, offerlammet
Gak under Jesu kors at stå

Her ser jeg da et lam at gå

Kategori

Forfatter

Joh 1,29, Paul Gerhardt 1647. Hans Adolph Brorson 1735.

Melodi

Strassburg 1525

Her ser jeg da et lam at gå

1. Her ser jeg da et lam at gå,

som sig til døden skynder,

et tåligt lam, som bærer på

al verdens sorg og synder;

til offerstedet står hans hu,

han siger: Se, her står jeg nu

for Adams æt at stride!

Man viser alle piner frem;

han svarer: Gerne, hvert et lem

er færdigt til at lide.

2. Det lam er Herren stor og stærk,

med Adams æt forbundet,

som Gud til vor forløsnings værk

har ene dygtig fundet.

Gå hen, min kære Søn, og lid

for dem, som indtil evig tid

min vrede skulle smage!

Den straf er grusom at udstå,

men verdens frelse står derpå,

vil du dig dem antage?

3. Ja, Fader, ja, af hjertens grund

lad ske, som du vil skikke,

lad komme kun den bitre stund,

jeg dødens kalk vil drikke!

Hvem vidste før slig kærlighed,

så høj, så dyb, så lang, så bred,

at tænke eller nævne?

O kærlighed så stærk og stor!

Du fører den til kors og mord,

for hvem selv klipper revne.

4. På korsets træ de pinte ham

med nagler og med spyde;

hvor så man fra det offerlam

det røde blod at flyde,

hvor så man da hans hjerte slå,

hver åre som en bæk at gå,

hans hoved sig at hælde!

Guds Lam! hvorledes skal jeg dig

så dyb og ubegribelig

en kærlighed gengælde?

5. Din liflighed med frydesang

jeg nat og dag vil ære

og til mit sidste åndefang

dig helt opofret være;

hver tanke, ord og gerning skal

i dine fodspors dybe dal

som stille bække rinde;

og alt det, du mod mig har gjort,

jeg vil i hjertet prente stort

din død til evigt minde.

Kategori

Forfatter

Joh 1,29, Paul Gerhardt 1647. Hans Adolph Brorson 1735.

Melodi

Strassburg 1525

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/190

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]