1. Her ser jeg da et lam at gå,
som sig til døden skynder,
et tåligt lam, som bærer på
al verdens sorg og synder;
til offerstedet står hans hu,
han siger: Se, her står jeg nu
for Adams æt at stride!
Man viser alle piner frem;
han svarer: Gerne, hvert et lem
er færdigt til at lide.
2. Det lam er Herren stor og stærk,
med Adams æt forbundet,
som Gud til vor forløsnings værk
har ene dygtig fundet.
Gå hen, min kære Søn, og lid
for dem, som indtil evig tid
min vrede skulle smage!
Den straf er grusom at udstå,
men verdens frelse står derpå,
vil du dig dem antage?
3. Ja, Fader, ja, af hjertens grund
lad ske, som du vil skikke,
lad komme kun den bitre stund,
jeg dødens kalk vil drikke!
Hvem vidste før slig kærlighed,
så høj, så dyb, så lang, så bred,
at tænke eller nævne?
O kærlighed så stærk og stor!
Du fører den til kors og mord,
for hvem selv klipper revne.
4. På korsets træ de pinte ham
med nagler og med spyde;
hvor så man fra det offerlam
det røde blod at flyde,
hvor så man da hans hjerte slå,
hver åre som en bæk at gå,
hans hoved sig at hælde!
Guds Lam! hvorledes skal jeg dig
så dyb og ubegribelig
en kærlighed gengælde?
5. Din liflighed med frydesang
jeg nat og dag vil ære
og til mit sidste åndefang
dig helt opofret være;
hver tanke, ord og gerning skal
i dine fodspors dybe dal
som stille bække rinde;
og alt det, du mod mig har gjort,
jeg vil i hjertet prente stort
din død til evigt minde.