1. Hør det, Zion, trøst for al din vé:
den, du venter, får du snart at se.
2. Vist er natten om dig mørk og kold;
end du kender dig i vinters vold.
3. Se nu dog i øst et morgenskær,
som bebuder dig, en dag er nær.
4. Ja, en sol oprinder for dig nu.
Vend dig da mod lyset, glad i hu.
5. Han, som evigt i det høje bor,
kommer til dig i sit kirkeord.
6. Hør det ord med trøst for al din vé,
se det lys, hvori du ham kan se!
7. Ham, der herligt over sky opfór
og gør plads for dig ved Himlens bord.
8. Ham, som kommer på sin dag igen
for at hente sine små derhen.
9. »Se, han kommer.« Det er nådens år,
vi i dette ord i møde går.