1. Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme!
Trofast efter dig han går;
han dig elsker, kan dig aldrig glemme,
i hans hånd dit navn jo står;
ingen trussel fra hans læber lyder,
livet, evigt liv, han dig tilbyder.
Glæd hans hjerte da i dag,
kast dig i hans favnetag!
2. Skynd dig, sjæl, o, skynd dig! natten kommer,
natten, o, den er så sort.
Nådens tid er lig en nordisk sommer,
blid den er, men såre kort.
Her er han, som i din barndoms dage
i sin pagt dig kærlig ville tage;
se, han har endnu dig kær,
il til ham, så som du er!
3. Gør du det, så har han sejer vundet,
og hans hjerte glæder sig,
og det liv, du ved hans død har fundet,
skal da vederkvæge dig;
liv i overflod han dig vil give,
når du kun i ham vil stedse blive;
han vil sige: Nåde tag
af min fylde dag for dag!