1. Hører til, I høje Himle,
hører til, I englekor!
Hører, o I folk, som vrimle,
som på jordens klode bor!
Høre, hver, som høre kan,
hver, som sans har og forstand!
Alt det, som har ånd og øre,
lave sig nu til at høre!
2. Jesus, o, vor Jesus sjunger!
O, end mer end englesang!
Tier, alle engletunger!
Jesu røst må have gang!
Himlens hele harmoni
sættes nu i melodi
ved vor Jesu mund og hjerte,
før ham døden skulle smerte.
3. O, I Guds apostelskare!
o, hvad eders hjertegrund
måtte med forstand opklare,
da I sang af Jesu mund
med et stort halleluja,1
priste Gud for frelse fra
al Egyptens åg og plage
og for Kanaans frydedage.
4. Men, o søde himmelsanger!
Du har vel opladt din røst
for al verdens folk og fanger,
takket Gud for denne trøst,
at de skulle frihed få
og udi Guds rige gå
ved dit fængsel, død og smerte
og ved blodet af dit hjerte.
5. O, hvor søde himmeltoner
dog oppå din tunge lå!
Du, som verdens synd forsoner,
sang, ret som du døden så!
Adam gik af Paradis,
græd for Herrens vredes ris,
du igen med sang oplukker
Himlens dør, og slangen sukker.
6. Men da du med sang begynder,
og du er i sjælen fro,
søde Jesus, det forkynder
lise for min svage tro,
at når jeg min død og ve
skal for mine øjne se,
jeg i dig skal trøstig blive
og i sang min død fordrive.
7. Stem da op mit svage hjerte,
stem min tunge, sjæl og ånd,
at jeg synger om din smerte,
stem mig med din egen hånd,
at din død den blive må
alt, hvad sjælen nynner på,
så jeg drive kan og dræbe
døden med din død på læbe!
8. Syng, min sjæl, og lad dig høre!
Der er glæde i din gråd,
Jesu Ånd den dig skal røre,
syng om æblet, Adam åd!
Syng om det, som Jesus led,
om hans kors, hans blod og sved,
syng, og tro, så skal du stige
syngende i Himmerige!