1. Hvem skal jeg klage mit sorgfulde mod?
Herre Gud trøste dem, som er bange!
Jeg klager for Gud, han kan bedst råde bod.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
2. Salig er de, siger Jesus Krist,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
som sørge, thi de skal husvales vist,
dog at sorgen hun tvinger så mange.
3. Du haver jo selv det befalet så,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
at vi dig i nøden skal kalde på.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
4. Du siger: Kom hid, kommer hid til mig,
Herre Gud trøste dem, som er bange,
som ere besværed elendelig.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.
5. O Herre, jeg beder: Forlad ikke mig,
Herre Gud trøste dem, som er bange!
I liv og i død jeg stoler på dig.
Thi at sorgen hun tvinger så mange.