Den klare sol går ned, det kvælder mer og mer
Det mulmer mod den mørke nat

Hvilestunden er i vente

Kategori

Forfatter

Det 4. aftensuk. Thomas Kingo 1684.

Melodi

Thomas Laub 1917

Hvilestunden er i vente

1. Hvilestunden er i vente,

solen sættes mer og mer,

denne dag har Gud på rente

hos mig og så mange fler.

2. Sundhed, styrke, liv og ære

lægges hver dag til min sum;

glemmer jeg det, må jeg være

ganske både blind og dum.

3. Fald du derfor ned og bøje,

o min sjæl, dit hjertes knæ,

løft din troes våde øje

op til Jesus, livsens træ!

4. Dig, o Gud, ske lov og ære

for din nåde denne dag,

evig du velsignet være,

for jeg, efter dit behag,

5. fører sundhed med til senge

og med god samvittighed

bag gardinet kan ophænge

al den sorrig, som jeg ved!

6. Lad min synd udslettet blive

i dit blod, o Frelsermand,

lad min søvn mig styrke give,

væk mig udi helbreds stand!

7. Giv, din kirke i din skygge

altid måtte rolig bo!

Kongens hus du selv opbygge,

giv det lykke, fred og ro!

8. Lad enhver i dine arme

søvn og salig hvile få;

over mig sig Gud forbarme!

Sov mit øje, sov herpå!

Kategori

Forfatter

Det 4. aftensuk. Thomas Kingo 1684.

Melodi

Thomas Laub 1917

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/762

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]