Du er, opstandne sejershelt
Påskemorgen slukker sorgen

Hvor er dog påske sød og blid

Kategori

Forfatter

Hans Adolph Brorson 1734.

Melodi

Af højheden oprunden er

Hvor er dog påske sød og blid

1. Hvor er dog påske sød og blid

for dem, som kender nådens tid

og syndens jammer finder!

I Jesu åbne grav vi ser,

at alle himle mod os ler

og sejerskranse binder;

den dag vor sag

og elende fik en ende,

da vor søde

Jesus han stod op af døde.

2. For vore synder er han død,

til vor retfærdighed han brød

de stærke dødens porte.

At han opstod, det viser grant,

at synden, ganske vist og sandt,

er død og evig borte,

vor nat er brat

overvundet og forsvundet,

da vor søde

Jesus han stod op af døde.

3. Han er opstanden, det er godt,

den grumme død til evig spot,

som før så mægtig bruste.

Han er opstanden, det er vist,

det sorte riges magt og list

vor kære Jesus knuste.

Det ord skal, hvor

jeg må vanke, af min tanke

aldrig svinde:

Jesus kunne dø og vinde.

4. Han er opstanden, det er stort,

og dermed er en ende gjort

på al min ve og jammer.

Han er opstanden, det er nok,

min grav, som var en fangeblok,

er nu et brudekammer.

Al spe, suk, ve,

dødens fagter jeg foragter,

gravens hvile

synes til mig nu at smile.

5. Nu er her vej til livets land,

op, alle! følger, hvad I kan,

vor frelser og vort hoved!

Han er opstanden, dette ord

skal råbes højt på denne jord,

han være evig lovet!

Vær glad, Guds stad!

Alle tunger råber, sjunger

mod hinanden:

Jesus er, han er opstanden!

Kategori

Forfatter

Hans Adolph Brorson 1734.

Melodi

Af højheden oprunden er

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/229

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]