Som den gyldne sol frembryder
Hvor er dog påske sød og blid

Du er, opstandne sejershelt

Kategori

Forfatter

Just Henning Böhmer 1705. Hans Adolph Brorson 1734., 1 benrad, skelet

Melodi

Severus Gastorius 1681

Du er, opstandne sejershelt

1. Du er, opstandne sejershelt,

opstandelsen og livet,

som fører fred fra gravens telt

og har dig selv os givet;

før var du død

i gravens skød,

nu har du, sejers-kæmpe,

dog døden vidst at dæmpe.

2. Nu bryder solen dejlig ud

igennem alle vinde,

der, som det syntes, før gik ud

og lod sin stråle svinde;

nu står du glad

ved dødens rad1

og har ham overvunden,

ja, trådt ham ned i grunden.

3. Så gennembryd da sjæl og sind,

o Jesus, livets Herre,

at troen dér kan trænge ind

og syndens grav tilspærre,

at vi i dig

til Himmerig

en åben dør kan finde

og ikke gå i blinde!

4. O, lad os dog med dig opstå

af gravens mørke bolig,

at lyset og til os kan nå.

Og hvad du os så trolig

har ved din magt

til veje bragt,

o, lad os det dog nyde

og gennem alting bryde!

5. Her ligger vagt i tusindtal,

at vi ej op kan træde

af gravens sorte dyb og dal

at finde dig med glæde,

thi dødens magt

står selv på vagt,

og verdens lyst bestrider

vor gang på alle sider.

6. Du, Jesus! ene er den mand,

som kan de døde vække,

du, du alene, vil og kan

de stærke gravsegl brække;

vælt stenen bort,

og hjælp os fort

til Himlene at haste

og verden fra os kaste!

7. Lad, hvad det er ret at opstå,

os i os selv erfare,

ved Ånden ud af graven gå

og denne skat bevare,

det dyre pant,

som du så grant

på sejren os har givet!

Så går vi ind til livet.

Kategori

Forfatter

Just Henning Böhmer 1705. Hans Adolph Brorson 1734., 1 benrad, skelet

Melodi

Severus Gastorius 1681

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/228

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]