1. Hvor Gud sit hus ej bygge vil,
omsonst er kalk og stene,
thi der skal mer og andet til,
end verdens folk vil mene;
det gælder om et Guddoms-ord,
når, som i Himlen, så på jord,
et Guds-hus skal opbygges.
2. Et klokketårn, en døbefont,
et bord med lys, som brænder,
det findes kan al verden rundt,
det gøres kan med hænder;
men trøst og fred og hjertensfryd,
det skaber ingen klokkelyd
og ingen altertavle.
3. Thi beder vi: vor Gud! byg med,
lad her din Ånd regere!
Da bliver her et helligt sted,
jo længere, jo mere;
hver Herrens dag, hvert kirkeår
velsignet kommer, priset går
med livets ord på læbe.
4. Til det Guds Ord, der som en sol
med liv og lys kan virke,
vi rejste denne præd’kestol,
vi bygged denne kirke;
vi helliger dens skib og kor,
dens døbefont og alterbord,
Guds Ord de skal tilhøre.
5. Bygmester for den hvælving blå,
som jordens kreds omspænder,
det ringe værksted ej forsmå
nu dine Guddoms-hænder!
Med ord og Ånd byg her en fløj
af helgenkirken himmelhøj
med rum til alle sjæle!
6. I Jesu navn vi beder her,
på Jesu ord vi bygge;
vort navn mod hans er intet værd,
vort ord af hans kun skygge.
Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv,
af stene, som har ånd og liv,
dit tempel i vor midte!