1. Hvorfor vil du dog klage
og jamre, kære sjæl,
dig selv med sorgen plage?
Tro dog din frelser vel,
slå dig i ham til ro!
Han véd din sag at vende
til god og lyksom ende,
det skal du stadig tro.
2. Gud aldrig dem forlader
i nogen modgangstid,
som kender ham for Fader
og slår til ham al lid.
Vær du i ham kun fro!
Du skal dog aldrig grue,
for du skal frelse skue
ved Jesu Kristi tro.
3. Om alle døre lukkes,
hvor du vil spørge vej,
om alle lys end slukkes,
så tab dog modet ej!
Kun ti og tål og bi!
Vil Gud dig hjælp tilskikke,
da kan al verden ikke
forhindre ham deri.
4. Om Satans pak end sværmer,
så er dog Gud din borg,
som altid dig beskærmer
og redder af al sorg.
Om hele Helvede
sig end imod dig sætter,
det intet dog udretter,
Guds vilje dog må ske.
5. For alle verdens magter
ej frygter Guds de små,
alt, hvad de eftertragter,
de sikkert skal opnå:
Guds hjælp i alskens nød,
Guds trøst i al den kvide,
de friste må og lide,
Guds fred i liv og død.