1. Synes det i kors og pine,
som Gud tit forglemte sine,
dog er jeg forsikret på
hjælp i rette tid at få.
2. Som en fader straks ej giver
altid det, som fordret bliver,
så har Gud sin tid dertil,
når han sine hjælpe vil.
3. Gud kan al min trang formilde,
om det aldrig gik så ilde,
bærer til mig dag for dag
mer end faders hjertelag.
4. Trods den gamle Helved-drage,
trods al verdens skam og plage –
bort al frygt af sind og hu;
lever dog min Gud endnu!
5. Vil, o Gud, du min kun blive,
må alt andet gerne drive;
skal og graven skjule mig,
gerne! når jeg har kun dig.