Jesus – det eneste
Jeg vil mig Herren love

I Jesu navn

Kategori

Forfatter

Johan Friderichsen 1639., 1 gerning

Melodi

Engelsk visemelodi omkring 1600

I Jesu navn

1. I Jesu navn

skal al vor gerning ske,

om det skal komme os til nogen gavn

og ej endes med spot og ve.

Al den idræt,1

som begyndes i det,

fremgang og lykke får,

indtil den målet når,

den vor Gud til ære sker

og dernæst til os henser,

hvori al vores velfærd står.

2. I Jesu navn

vi prise ville Gud,

han selv vil give lykke til og gavn,

og det sker på hans eget bud;

han haver gjort

store ting ved sit ord

og med sin arm så stærk

højpriselige værk.

Thi bør vi til allen tid

Herren takke med stor flid;

hvo som frygter ham, dette vel mærk!

3. I Jesu navn

vi leve og vi dø,

om vi så leve, er det til vort gavn,

om vi dø, vil vort gavn og ske.

I Jesu navn,

ham til ære, os til gavn,

skal vi igen opstå

og i Guds rige gå,

og vi da med lyst og fryd

dér skal se Guds ansigt blid

og den evige ære få.

Kategori

Forfatter

Johan Friderichsen 1639., 1 gerning

Melodi

Engelsk visemelodi omkring 1600

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/63

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]