I Jesu navn
Troens smykke, Jesus sød

Jeg vil mig Herren love

Kategori

Forfatter

Christian Barnekow 1874, Dansk Mariavise 15. årh. Hans Thomissøn 1569. P. A. Fenger 1857. Del af samme salme som nr. 525.

Melodi

Nederlandsk psalter 1540

Jeg vil mig Herren love

1. Jeg vil mig Herren love,

som alle mine synder bar,

i troen vil jeg det vove,

til hannem mit hjerte står!

Dér vil hans navn jeg skrive

og bære det til min død,

han kan min sorrig fordrive

og skille mig fra al nød.

2. Gud give mig det at lære,

som jeg det lære kan,

hvor højlig hæder og ære

dig bør af kvinde og mand;

Gud give mig det i sinde

at love min Herre god,

om ude jeg er eller inde,

Gud læske mit angerfuld mod!

3. Han lignes ved solen den klare,

som skinner på himlen bold,

hans nåde er åbenbare,

jeg giver mig hannem i vold,

han slukker sorgen alene,

det haver jeg fundet hos mig;

jeg takke dig vil og tjene,

o Jesus, det lover jeg dig!

4. De himmelske engle i skare

de tjene dig ganske nær,

på dit bud tage de vare,

din villie er dem kær;

Gud satte dig af sin nåde

alt ved sin højre hånd,

bad dig så styre og råde

dit rige i alle land.

5. Nu flyr jeg til din nåde

og giver mig i din hånd,

du måtte vel over mig råde,

jeg går i dit ledebånd;

den stund, jeg er her i live,

jeg trøster mig ved din pagt,

hos dit ord vil jeg blive,

til dig stander al min agt.

6. O Jesus, morgenstjerne,

mit lys, mit liv, min lyst,

jeg takker dig så gerne

for al din tugt og trøst!

Gør sjæl og legem så rene,

når jeg for dommen står,

som guld og ædele stene,

som solen så lys og klar!

7. O Jesus, du livsens Herre,

du hørte nu, hvad jeg bad.

Du stedse hos mig vil være,

så bliver mit hjerte glad;

og send mig englene dine,

når jeg bortsove skal,

frels mig fra Helvedes pine,

før mig til Himmerigs sal!

Kategori

Forfatter

Christian Barnekow 1874, Dansk Mariavise 15. årh. Hans Thomissøn 1569. P. A. Fenger 1857. Del af samme salme som nr. 525.

Melodi

Nederlandsk psalter 1540

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/64

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]