I skoven skulle være gilde,
alt hos den gamle ørn,
som jo så gerne ville
fornøje sine børn.
Og alle fugle sjunge
og røre deres tunge,
/:så snart som lærken gir signal
af næbbets foderal.:/
At byde gæster mange
den hane skulle gå,
han havde ben så lange
med krumme sporer på;
han råbte: »Kykliky!«
Tre gange i hver by,
/:at byde alle fugle små
til ørnens gilde så.:/
Den tømmermand hr. Spætte
han skulle bygge hus,
og svalen taget tætte
med skovens grønne mos.
Og salen skulle pyntes,
hvor gildet skulle stå,
/:med røde sneglehuse
og fine bolstre blå.:/
De havde og to spillemænd,
og de var meget små,
det var den lille nattergal,
og så den lærke grå.
De spilled’ menuet,
og det gik nok så net,
/:til alle udi dansen
var blevet ganske træt.:/
Og uglen var til gilde,
hun drak sig ganske fuld;
om aftenen så silde
hun faldt i græs omkuld.
Hun råbte med stor klage:
»I alle mine dage,
/:ja, alle mine dage
stor nød jeg lide må!:«/
