1. I Synnerjylland, dér er æ føjt,
dér hær æ hjemm,
dér gik min vugg i e kaklownskrog,
å en trimm,
dér sad min mor ve’ mæ o sång,
ò øwwer e vugg et uro hång
ve’ e lowt i en krahm ò dingelt.
2. Dér red æ å min farfars knæ
frem ò tebahg,
ò æ kund’ vihs, hvor stor æ vår,
ò klapp’ en kahg.
Æ krøwlt omkring, te æ kund’ stå,
ò stoj sålæng’, te æ kund’ gå
omkring ò fold i e dørnsk.
3. I oldfars stol min oldmor såd,
ò hun fortohld’
mæ manne ting, som æ skjuld’ hows
ò vel behohld’.
om Holger Danskes styrk ò mawt
ò om kong Volmars ville jawt,
om underjors, ell’folk ò nisser.
4. De vår vand å min møll’, men så vahr
de intens læng’,
før æ fik en fiffel ò skuld’ i skol’
me’ di anner dreng’
Tysk skuld’ æ løjs; men lidt æ lær’,
nej hjemm’ der vår de møje bær’,
der sång æ oldmos visser.
5. No er æ gywt ò sirrer sjel’
her ve’ e vugg’,
lil Jens er i’en, ò han gær no
i sin tiend’ug’.
Guj véd, hven han vejs te en gång,
om han skal syng som æ no sång
andr syng e tyskes visser.