1. Venner, ser på Danmarks kort,
ser, så I det aldrig glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
thi det fædreland er vort!
Målt med verden er det lille,
derfor ingen plet at spilde!
Målt med hjertet er det stort,
dér er Danmarks saga gjort!
2. Disse øer, store, små,
dette fastland, disse vige,
disse kyster, krumme, lige,
som dit øje hviler på,
disse skove, bakker, heder,
de har været voksesteder
gennem vinter, gennem vår,
for vort folk i tusind år.
3. Danmark mellem hav og hav
har ej stærke fjeldes værge;
få og små er vore bjerge,
klint og klit er skør og lav.
Men des længer’ kan vi skue
over markens lærketue,
følge desto mere frit
fugle-sving og sole-ridt!
4. Venner, ser på Danmarks kort,
ser, så aldrig I det glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
klingende snart blødt, snart hårdt!
til I ender med at bede:
skærme Gud vor gamle rede,
skænke os et Danmarks kort,
hvor alt dansk igen er vort!