I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde
Rejs op dit hoved, al kristenhed

I verden er ej nød så stor

Kategori

Forfatter

Luk 21,25-36, B.S. Ingemann 1825.

Melodi

Vor Gud han er så fast en borg

I verden er ej nød så stor

1. I verden er ej nød så stor,

Guds nåde dog er større,

er lukt for mig hver dør på jord,

står åbne Himlens døre.

Min sjæl, vær ej forsagt!

Du står med Gud i pagt;

har verden dig forladt,

blev dagen dig til nat,

vær trøstig! Herren lever.

2. Sker end i sol og måne tegn,

frembruser storm derefter,

har jorden ej mod havet hegn,

oprøres himlens kræfter;

kom i orkaners brag

alverdens sidste dag:

Min sjæl, vær ej forsagt!

Du står med Gud i pagt:

vær trøstig! Herren lever.

3. Forglem ej pagtens store ord,

når Herrens time kommer!

Opløft dit hoved, se fra jord!

Forbarmer er din dommer:

I skyen, herlig, skøn,

se Guds enbårne Søn!

Med kraft han komme vil;

forløsning stunder til:

vær trøstig! Herren lever.

4. Vi venter, Herre, på din dag,

den kommer, når du byder.

O, når i undergangens brag

da domsbasunen lyder,

gid sjælevågne da

vi med halleluja

lovprise kan din magt

og med vor Gud i pagt

udråbe: Herren lever!

Kategori

Forfatter

Luk 21,25-36, B.S. Ingemann 1825.

Melodi

Vor Gud han er så fast en borg

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/273

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]