I verden er ej nød så stor
Uforsagt, vær på vagt

Rejs op dit hoved, al kristenhed

Kategori

Forfatter

Cora Nyegaard 1840, N.F.S. Grundtvig 1837., 1 Abraham, Guds ven, 1 Mos 18,23-32; Es 41,8; Jak 2,23 2 symbol for den gud-løse verden, Åb 14,8

Melodi

Thomissøn 1569

Rejs op dit hoved, al kristenhed

1. Rejs op dit hoved, al kristenhed!

Opløft dit øje, slå ej det ned!

I Himlen du har hjemme,

dér er dit hjerte, dér er din skat,

derfra han kommer med æren brat,

hvem du kan aldrig glemme.

2. Rejs op dit hoved, af hjertet sig

til korsets høvding: »O tænk på mig,

nu er du i dit rige!«

Da skæl der falder fra øje dit,

du mægter, som du har ønsket tit,

i Paradis at kige.

3. Der ser i haven du Livets Træ,

og Himlens fugle i lun og læ

du hører lifligt sjunge

om herrefærden i højen sky,

om jord og himmel de splinterny,

om kristne evig unge.

4. Ej mer du gruer for dommedag,

du ved, din dommer har ført din sag

og fra sig selv den vundet;

des mer du længes hvert morgengry,

til Herren dages på rosensky,

når nat er helt udrundet.

5. Og når da under hver himmel-egn

du ser din konges det visse tegn,

ja, tegn i sol og måne,

da funkler frydelig øje dit,

da rejser hoved du kækt og frit,

mens stjerner dø og dåne.

6. Men skønt du længes, o kristenhed,

så glem dog ikke, at godt du ved,

hvad Herren tøver efter,

og bed ham aldrig, før timen kom,

til jordens gru og al verdens dom

at røre Himlens kræfter!

7. Du ved, du tjener en Herre mild,

som ikkun nødig med Himlens ild

hjemsøger jordens lyder.

Som »vennen«1 dristigt for Sodom bad,

så bed og du for den store stad,

til selv han staven bryder!

8. Ja, bed for Babel,2 til grant du ser,

at bøn og sukke ej både mer

mod undergangens bølge!

Da råber Herren: Jeg kommer snart!

og bruden svarer: Med lynets fart

i sky jeg dig skal følge!

9. Da gjalder luren for sidste gang,

da luer bavnen i blomstervang,

da styrter dødens trone,

da lutres herlig den gamle jord

i skærsilds-luer på Herrens ord,

da stråler livets krone!

Kategori

Forfatter

Cora Nyegaard 1840, N.F.S. Grundtvig 1837., 1 Abraham, Guds ven, 1 Mos 18,23-32; Es 41,8; Jak 2,23 2 symbol for den gud-løse verden, Åb 14,8

Melodi

Thomissøn 1569

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/274

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]