Jeg går i fare, hvor jeg går
Uforsagt, hvordan min lykke

Jeg løfter mine øjne op

Kategori

Forfatter

Sl 121, Hans Thomissøn 1565. Fr. Hammerich 1850.

Melodi

O hjertekære Jesus Krist

Jeg løfter mine øjne op

1. Jeg løfter mine øjne op

mod evighedens bjergetop,

når al min trøst forsvunden er,

til Gud om hjælp er mit begær;

jeg tror på ham så visselig,

han vil og kan forsvare mig.

2. På megen styrke, ros og magt,

på rigdom, venner, kløgt og pragt

vil verdens børn forlade sig;

jeg på min Gud fortrøster mig,

han skabte himmel, hav og jord,

han er min hjælp, det er hans ord.

3. Frygt Gud, og fast din fod skal stå,

alting ved ham du skal formå;

i sorgen ej du synde skal,

ej fare vild i trængslers dal;

Gud holder dig på sandheds sti,

der skal du vandre frisk og fri.

4. Din Gud, som dig forvarer vel,

han, som bevarer Israel,

han blunder ikke nogen tid,

han sover ej; men med stor flid

hans øjne altid åbne står,

ser til, at du ej skade får.

5. Skal du end lide sorg og nød,

og det end varer til din død,

det dog en salig ende får,

i døden Gud selv hos dig står.

Din sjæl han vil bevare der,

at du kan leve trøstigt her.

6. Når du går ind, når du går ud

og følger Herrens ord og bud,

til hver en tid, på hvert et sted

sit lejde Gud dig giver med:

At han er din beskærmer blid

og hjælper dig til evig tid.

Kategori

Forfatter

Sl 121, Hans Thomissøn 1565. Fr. Hammerich 1850.

Melodi

O hjertekære Jesus Krist

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/47

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]